Randers Freja U/17 tager lørdag klokken 11 imod FC Midtjylland på hjemmebane. En kamp ”ulvenes” træner glæder sig til efter sidste rundes succes mod FC Nordsjælland.
Sidste gang de unge ulve spillede i U/17 Ligaen, måtte de sige farvel til to point mod FC Nordsjælland, da FCN fik udlignet i allersidste minut.
Men nu har de fundet ny energi frem, så de kan bygge videre på de gode elementer fra kampen.
– Noget vi lægger meget vægt på, er at vi agerer som et kollektiv, og det gjorde vi mod FCN, hvor spillerne var dygtige til at bakke op om hinanden. Derudover udviste vi de klassiske FCM-dyder med at være aggressive og til enhver tid være mål- og chancesøgende i vores spil, fortæller Akademitræner Mads Buttgereit, til FCM’s hjemmeside.
FCN udøver en boldbesiddende form for fodbold med basis i et stærkt pasningsspil. Men lørdagens modstandere fra Randers har noget andet.
– Det er et hold med to firer-kæder, der er gode til at støtte op om hinanden. Det gør at det er et godt organiseret hold, og også et hold, der er dygtige på omstillinger. Endelig er det et hold, der kommer med stor fysik og fight, og det skal vi vise vi kan modstå, lyder Buttgereits karateristik af kronjyderne til FCM’s hjemmeside.
Hvis FCM vinder kampen, kan de spille sig helt op på ligaens tredjeplads og tage ekstra afstand fra den nederste halvdel af tabellen.