Hver uge sætter D’ BOLD fokus på et talent i dansk ungdomsfodbold, eller en ældre spiller, med fokus på deres ungdomsår. I denne uge er der sat fokus på FC Midtjyllands U/17-spiller, Gustav Isaksen.
Fodbold lå i kortene
Det har vist altid ligget i kortene, at Gustav Isaksen skulle begynde til fodbold på et tidspunkt i sit liv. Med tre storebrødre, som begik sig inden for sporten, og med en far, der i sine unge dage var i engelske Reading, må det have været svært at undgå for den mindste dreng i familien i det mindste at prøve det. Og det kom han så også til.
Som treårig begyndte han så. Og selvom han også havde foden inde i håndbold og badminton, så faldt valget til slut på fodbolden
– Fodbold har altid sagt mig mest, og det har altid været det, der har været det sjoveste, siger Gustav Isaksen til D’ BOLD.
Isaksen startede sin ungdomstid ud i den lokale klub, Roslev IK, hvor han spillede i mange år. Først med dem på sin egen årgang, men med tiden blev Isaksen så god, at han blev matchet med dem, på sin storebrors alder.
– Det var en fantastisk tid. Jeg startede som helt lille med at spille med dem fra min egen årgang, men efter jeg rundede de cirka seks-syv år, blev jeg rykket op på min storebrors hold, altså dem, der var to år ældre. Lige siden spillede jeg med dem og kunne sagtens følge med. Ikke altid på det fysiske plan, men på hurtigheden og det tekniske niveau, hvilket har givet mig meget i dag, og har givet mig erfaring i forhold til at spille med de ældre i U/17 Ligaen, fortæller den nuværende FCM-spiller.
FCM så potentiale
Isaksen er i dag FC Midtjylland-spiller, hvor han til dagligt begår sig på deres U/17 Liga-hold. Han har dog været i klubben siden han var U/13-spiller, hvor de havde øjnet ham i en kamp, hvor han scorede mod Herning Fremad, som er licensklub for FC Midtjylland.
– FC Midtjylland har en stor betydning for mig. De kontaktede mig allerede da jeg var cirka 11 år, efter jeg sammen med Roslev IK’s U/13 havde scoret et par gange i en 6-1 sejr over Herning Fremad, og hev mig derned for at spille med årgang 00. Det var startskuddet for mig, og jeg tog tilbage og spillede det sidste år i Roslev IK, hvorefter jeg drog til Heden, for at starte på et nyt kapitel. FCM har udviklet mig meget positivt allerede både på personligheden og på det fodboldmæssige, siger Isaksen.
I sommer blev Isaksen rykket op på ”ulvenes” U/17-hold efter at han havde spillet sin sidste sæson som U/15-spiller. Han fik dermed kontrakt med klubben, der formentlig har været ganske opsatte på at holde den talentfulde spiller i deres varetægt.
– Jeg blev vildt glad. Jeg fik en treårig kontrakt. Jeg fik mange lykønskninger og mange i min omgangskreds var stolte. Det var super fedt. Jeg var også stolt af mig selv. Jeg havde arbejdet hårdt for kontrakten. Det var mit første mål, fra da jeg kom til FCM, fortæller han.
Som U/17-spiller er han dog stadig blot 15 år gammel, hvilket fik ham udtaget til en U/16-trup, som tog til Salzburg for at spille ”Next Generation Trohpy”-turnering. Her gik det de unge danske drenge ganske godt, men de måtte se sig slået i semifinalen, hvor de røg ud efter straffesparkskonkurrence mod selveste Mancheter City.
– Vi havde en super god turnering og tur. Det var fedt at måle sig med nogle af de største klubber. Jeg havde en rigtig god turnering, og det var fedt at kunne tage noget ansvar for sit hold og vise vejen. Holdet havde mange fra årgang 02 med til turneringen, så det var fint, at kunne lære hinanden bedre at kende og spille sammen, da vi næste år skal spille sammen i U/17 Ligaen. Vi røg desværre ud i semifinalen på straffespark til Manchester City. Jeg husker specielt denne kamp, da jeg scorede både i ordinær spilletid og i straffesparkskonkurrencen. Manchester Citys træner kom hen og roste mig efter kampen, fortæller Isaksen.
For U/17-holdet har det dog været en lidt anden tone. For efter ti kampe har de blot vundet fire, og de ligger lige i øjeblikket nummer ni i ligaen uden at være nogle kampe bagud. Og det er ikke tilfredsstillende ifølge Isaksen, der dog har tillid til, at holdet nok skal vende skuden og ende i toppen.
– Det er selvfølgelig ikke godt nok. Jeg føler, at vi har niveau til mere end det. I nogle af kampene har vi været skidt spillende, men vi har virkelig også haft nogle kampe, hvor vi viser, at vi er et tophold. De første par kampe tabte vi, men efterhånden begyndte vi at spille som et hold og vinde kampe. Vi har været plaget af skader på årgang 00, så 01’erne har fået meget spilletid og har skullet tage noget ansvar. Det har måske kostet lidt på pointkontoen, men har givet os meget læring fremover. Jeg tror og håber på, at vi kommer til at ligge i toppen af tabellen, fortæller Isaksen.
DBU så også potentialet
Tidligere på året var 58 af landets største talenter fra årgang 2001 samlet i Vildbjerg i Midtjylland i fire dage, hvor de trænede sammen og spillede kampe delt op på fire hold. Blandt de mange spillere befandt Gustav Isaksen sig, blandt andet med sin holdkammerat Nikolas Dyhr. Til sidst på samlingen blev denne sæsons umiddelbare U/16-landshold udtaget. Og på skærmen dukkede Isaksens navn op.
– Det var fedt. Det var første gang, at alle fra landet blev samlet. Det var rigtigt højt niveau, og alle kæmpede meget hårdt. Jeg tog det meget stille og roligt, og blev ikke skræmt af, at det var de bedste i landet, som var samlet. Da samlingen var færdig skulle vi mødes inde i et lokale. Navnene på dem som var gået videre ville komme op på storskærmen. Alle var vildt spændte og nervøse. Man havde virkelig sus på. Det var en rigtig dejlig følelse og en forløsning, da jeg så mit navn. Jeg havde gjorde det godt og gik videre, siger Isaksen til dbold.dk.
– Jeg blev utroligt glad. Det var et af mine store mål. Jeg er ikke typen, som blærer sig, men det var nu alligevel lidt svært ikke at være stolt over dette.
Siden den samling har U/16-landsholdet spillet to venskabskampe mod Ungarn. Den første fik Isaksen spilletid i, hvor holdet vandt 3-2 og han scorede det afgørende mål på straffespark kort før tid.
– Debuten er en af de største oplevelser, jeg har haft inden for fodboldverdenen indtil videre. Bare at stå og synge nationalmelodien og have landsholdstrøjen på var så fedt. Jeg kæmpede rigtig hårdt og spillede godt. Der var mange tilskuere, og det hele var lidt vildt. Jeg tog det meget pænt, lod mig ikke gå på af omgivelserne men gjorde bare mit bedste. Jeg må nok indrømme, at jeg var lidt nervøs da jeg skulle sparke straffe, specielt anden gang, da der jo blev dømt omspark. Men det var den fedeste følelse, da jeg kunne hjælpe holdet til en sejr og løbe ud til publikum og juble med holdet, forklarer han.
De to vidt forskellige positioner
Hos DBU er Gustav Isaksen registreret som forsvarsspiller, og bliver også primært brugt som venstreback. Modsat er han dog angriber for FC Midtjylland, hvor han begår sig mest på venstre kant. Det vil altså sige, at han bliver brugt på to forskellige positioner i hver sin ende af banen, alt efter hvilket hold han spiller for. Og selvom det nok lyder stressende for mange, at skulle kunne begå sig på to så forskellige positioner på banen, er det ikke andet end en fordel for den unge alsidige fodboldspiller.
– Jeg skifter meget mellem de to pladser. Det er en kæmpe gave, at kunne spille begge pladser. Det giver mig et indblik i, hvordan backen tænker, når jeg er kant, og hvordan kanten tænker, når jeg er back. Når jeg spiller back, er jeg dog meget offensivt-tænkende, og spiller med fremad. Jeg har dog også lært meget defensivt af at spille back. Det er en super god cocktail at spille de to positioner, forklarer Isaksen, der dog har en position, hvor han har det bedst:
– Min favoritposition er kant. Jeg har altid været offensiv, og jeg vil lave mål og assist. Jeg elsker at drible og udfordre.
Og det er da også på den offensive kant, at Isaksen har en spiller, som han ser op til, nemlig brasilianske Neymar Jr., som til dagligt udfolder sin hurtighed, målfarlighed og tekniske færdigheder i spanske FC Barcelona.
– Jeg har altid set meget op til Neymar. Jeg elsker hans spillestil. Han kan af drible sin modspiller til hver en tid, og man kan se at han nyder at spille fodbold og har det sjovt. Det er mit store idol, og han giver mig meget inspiration til mit spil. Lige fra første gang jeg så ham spille, kunne jeg se, han var en unik spiller. Han er en fantastisk spiller.
Støtten giver ro til at fokusere og drømme
Det kan dog godt være lidt hårdt for den unge fodboldspiller. For når man går så meget op i sin sport, som han gør og skal, er det ofte ting, som man bliver nødt til at fravælge. Men så er det godt at have nogle gode venner og en familie, som støtter om omkring det man laver. Og det har Isaksen.
– Min familie har altid støttet mig og hjulpet mig. Jeg bor cirka en time væk fra Herning, og de sidste tre-fire år har de kørt med mig frem og tilbage. Det kunne godt blive for meget nogle gange, så derfor sov jeg hos en fra mit hold jævnligt. Min familie har også altid støttet mig inden for fodbolden, og haft troen på mig. Jeg vil gerne give dem et kæmpe stort tak.
– Jeg har sagt nej til rigtig mange ting gennem tiden. For eksempel fester og andre arrangementer. Jeg skulle sige farvel til alle mine gamle venner og skolen. Det var lidt svært, men sådan er fodboldverdenen. Det bliver ikke sidste gang, at jeg skal vælge noget fra. Lige nu går jeg på efterskole i Ikast. Det er super dejligt. Fri for alle køreturene. Det er også super fedt, at kunne være så social samtidig med at spille så meget fodbold. Specielt gutterne fra efterskolen, holdet og min roomie Christoffer gør dagen meget bedre, siger han.
Fremtiden er næsten aldrig sikker for en fodboldspiller. Men Isaksen har store drømme og mål om fremtiden, hvor specielt landsholdsvejen, er en han håber at blive på.
– Jeg tager en ting ad gangen, og mit næste mål er at komme med til samlingen i Cypern. Derudover har jeg en masse mål på længere sigt, siger han og forklarer videre om sin største drøm:
– A-landsholdet er min største drøm. Men jeg tager det, som det kommer en ting ad gangen, afslutter den alsidige fodboldspiller.