Hovedskade sætter Kallesøe ud af spil

Embed from Getty Images

19-årige Mikkel Kallesøe har et ry for at blive ramt af hovedskader – og nu er det sket igen.

Den målfarlige kantspiller, Mikkel Kallesøe, 19, har pådraget sig en hjernerystelse fra kampen imod Lyngby BK, som man vandt med 2-0. Kallesøe måtte lade sig udskifte i pausen med en hovedskade, og nu har det altså vist sig, at være den femte hjernerystelse i Randers-fløjens indtil videre korte karriere.

– Der går nok lidt tid før jeg er klar igen, men det er svært at sige, hvornår det bliver. Jeg har ikke ondt i hovedet, men jeg skal til specialisten igen, som skal se nogle forbedringer, før jeg kan spille, siger Kallesøe til bold.dk

Den unge kantspillere overvejer nu også, om det er på tide at bruge beskyttelse på hovedet under kampene.

– Det kan godt være farligt, hvis man begynder at spille for tidligt, og jeg tager mine forholdsregler. Jeg er begyndt at overveje at spille med et slags stødabsorberende pandebånd, som kan tage noget af slagene mod hovedet, siger han.

Mikkel Kallesøe har spillet 13 kampe for Randers FC i denne sæson med tre kasser til følge.

In this article