Lyngby spillede sig væk fra bunden, da de vandt med 3-0 over OB, som forbliver i bunden. Der er krise i OB – ligesom der er på seniorplan.
U/17: Lyngby Boldklub 3-0 Odense Boldklub
1-0 Emil Kornvig (25)
2-0 Daniel Soidik (54)
3-0 Emil Kornvig (68)
OBs Superliga-mandskab er i kæmpe krise i øjeblikket. Krisen ser ud til at have smittet sig til deres U/17-hold, som ligger andensidst i U/17 Ligaen. Lyngby Boldklub har derimod spillet sig væk fra bunden nu og ligger solidt i midten af tabellen.
OB startede ellers rigtig godt ud. De spillede med højt tempo og skabte mange chancer. Inden for de første 10 minutter havde OB allerede brændt tre kæmpe chancer ved Thomas Hvilsom, Peter Clement og Nicolai Skøtt. Bolden ville dog ikke ind. Lyngby brugte dog ikke tid på at brænde chancer. I det 25. minut scorede Emil Kornvig, da han kom først på et hjørnespark. Pausestillingen var 1-0 til Lyngby.
Lyngby sad fuldstændig på anden halvleg. OB viste ikke de samme takter, som de gjorde i første halvleg. 10 minutter inde i anden halvleg fik Mads Sindholt tilkæmpet sig et straffespark. Sparket tog Daniel Soidik sig sikkert af. I det 65. minut gjorde OB det svært for sig selv, da Mads Hvilsom blev smidt ud. Mads Hvilsom nedlagde en Lyngby-mand i en friløber, så udvisningen var fair nok.
Lyngby fuldgjorde udgydelsen, da Emil Kornvig blev dobbelt målscorer. Rasmus Beyer stod for assisten. Kampen endte altså 3-0 til Lyngby Boldklub. Lyngby har vundet samtlige af sine hjemmekampe i denne sæson – fire sejre i fire kampe. Det er altså et fort, Lyngby har etableret sig.
Lyngby ligger sig nu nummer 8 med 12 point i 8 kampe. OB ligger nummer 13 med 7 point i 9 kampe. Det ser altså sort ud for fynboerne.