17-årige Elias Fritjof Sørensen er på kontrakt i den engelske tradiontionsklub. Newcastle United FC, og han har allerede imponeret i det engelske, hvor han håber på at lære af Peter Beardsley og på sigt at komme på den tidligere Real Madrid, Liverpool og nuværende Newcastle-træner, Rafael Benitez, førstehol
Den tidligere HB-Køge-spiller bliver allerede kaldt ‘Danish Wonderkid’ i den lokale presse, og selv om det kan være med til at øge presset på 17-årige Elias Fritjof Sørensen, er det alligevel ikke noget, der har gjort det store indtryk på angriberen fra Nakskov:
– Det er da fedt at få at vide, men det er ikke noget, jeg lægger så meget i. Jeg arbejder bare på at blive bedre, bedre og bedre. Det er mit fokus. Jeg fokuserer ikke så meget på, hvad de skriver i medierne og sådan. Men det er selvfølgelig altid dejligt at få at vide, siger 17-årige Elias Fritjof Sørensen til tipsbladet.dk.
Som enhver ung spiller drømmer angriberen – der betegner sig selv som hårdtarbejdende, god med ryggen til målet og god med begge ben – om en stor karriere, debut på førsteholdet og masser af kampe på et af Englands største stadions i St James’ Park:
– Jeg har også trykket hånd med Rafa Benitez, og det er jo altid målet at komme derop og spille, hvor det er sjovt. Det arbejder jeg på hver dag – at komme derop og spille. I første omgang vil jeg dog gerne op i U23-truppen permanent, og det arbejder jeg hårdt på at komme så hurtigt så muligt. Bare det at være i truppen og så spille kampe med U18 vil være fint, fortæller Elias Fritjof Sørensen til tipsbladet.dk.
Elias Fritjof Sørensen skiftede i sommer en tilværelse i HB-Køge ud til fordel for den nord-engelske traditionsklub, Newcastle United.