15-årige Nørrestrand skriver under med agentbureau: De er mit tredje hjem

https://www.instagram.com/p/BMzYRg2hods/?taken-by=nudighelam

Brøndby IF’s 15-årige Frederik Nørrestrand har i forbindelse med sin sprudlende fodboldkarriere valgt at blive repræsenteret af et agentfirma.

På sin 15-års fødselsdag skrev Brøndby IF’s U/17-spiller, Frederik Nørrestrand, under på en kontrakt med agentfirmaet HCM Sports Management. Nørrestrand kendte til agentbureauet uden for fodbolden, og har derefter valgt at blive klient hos dem.

Hos HCM har Nørrestrand fået en personlig agent, Nudi Ghelam.

– Manden jeg går i krig med, og falder med, forklarer Nørrestrand til D’ BOLD.

Han valgte MCH-bureauet fordi de kunne give ham noget, som han mener er væsentligt inden for fodboldens verden.

– Tillid og læring er en del af fodboldverdenen. Og alt det er samlet i en pakke hos HCM, siger Nørrestrand, der forventer at lære med agentbureauet og ikke af dem:

– At begå sig i fodboldverdenen er hårdt. Så jeg forventer at mine føder kommer til at mærke både den glødende lava, hvor det virkelig brænder, men også tryghed, som beroliger mig. Jeg forventer at græde mine tårer, men gøre det med oprejst pande, beskriver den unge fodboldspiller til dbold.dk.

Nørrestrand er en eftertragtet ung mand, der har udsigt til en prøvetræning i engelske Sunderland, spiller på det danske U/16-landshold og har været til førsteholdstræning i Brøndby. Storklubber som Juventus, Roma, Manchester City har dog efter sigende også have holdt øje med den unge forsvarer.

Men en af grundene til at han har valgt netop HCM, er at han, ligesom mange andre fodboldspillere, dermed kan koncentrere sig om sit spil og om at udvikle sig, uden at skulle bekymre sig om tingene uden for banen.

– Jeg valgte dem fordi, de har samme mentalitet som mig. Og allerede føler jeg firmaet som mit tredje hjem, lige efter min familie og fodboldbanen, afslutter Nørrestrand.

Se videoen nedenfor hvor Nørrestrand skriver under på kontrakten med agentbureauet:

https://www.instagram.com/p/BMzS5j3h8kO/

In this article