OB sejre over FCM’s reserver

Mandag den 21. november tog OB imod topholdet fra FC Midtjylland i reserveligaen.OB vandt 4-1. 

Under opvarmningen blev Mathias Greve og Hasan Kurucay skadet, de blev derfor erstattet af Mads Jørgens og Kristian Weber. Det kom dem på en måde til gode, da Kristian Weber scorede det første mål, blot tre minutter efter kampen var gået i gang. Det skete ved at Kristian Weber og Mathias Trane lavede en fin kombination lige foran feltet, der sendte Weber alene ned mod FCM-målmanden.

Meget kort tid efter havde Mathias Trane en chance, men bolden blev reddet.

FCM havde bolden det meste af tiden og fik også udlignet efter 36 minutter. Et frispark fra siden af banen havnede lige i panden på Mikkel Duelund, der scorede til 1-1.

Men lige inden pausen kom Jacob Barrett frem og scorede til 2-1.

Efter pausen var FCM tæt på igen, men Mads Jørgensen fik afværget bolden.

OB kunne i stedet bringe sig yderligere i front. Det skete ved, at Yao Dieudonne, der for få dage skrev under op en ny kontrakt, blev spillet i dybden. Han rundede FCM-målmanden og sparkede bolden stille ind i målet. Han var dog ikke færdig endnu, da han tre minutter senere modtog en aflevering fra Mathias Trane der gjorde, at han hamrede bolden op i højre målhjørne.

OB’s cheftræner John Bredahl fortalte efter kampen, at han var nogenlunde tilfreds.

– Det er selvfølgeligt atypisk, at der går to i stykker under opvarmningen, men jeg var fuldt fortrøstningsfuld med, at vi måtte skifte to unge mennesker ind. Jeg var nogenlunde tilfreds med det meste. Selvfølgelig er det irriterende, at de scorer, men sådan er det jo altid, og vi kommer jo på 2-1 kort efter. Jeg sagde til spillerne i pausen, at jeg var nogenlunde tilfreds. Inden kampen gik i gang sagde jeg også til Yao, at han skulle gå ind og lave to kasser, så vi kunne lukke kampen. Det gjorde han så, og det var fint. Jeg er meget tilfreds med anden halvleg, for vi var tættere på 5 og 6-0, end de var på noget som helst, udtalte han til ob.dk.

FCM’s træner var derimod lidt skuffet, men med fattet mine.

– De unge spillere gør alt hvad de kan, men det er svært. De blev matchet opad i dag, og vi skaber ikke ret meget efter pausen, fortalte han til fcm.dk.

Top