Tidlig føring var ikke nok: Danmark U/19 tabte til Bulgarien i EM-kvalifikationen

Danmarks U/19-landshold fik en perfekt start på opgøret, men endte desværre med at tabe den anden kamp i EM-kvalifikationsturneringen til Bulgarien.

U/19-landsholdet EM kvalifikationskamp:

Bulgarien – Danmark 3-1 (1-1)
1-0: Gustav Marcussen
1-1: Ivan Tilev
1-2: Tonislav Yordanov
1-3: Tonislav Yordanov

Danmark tabte den anden kamp i kvalifikationsturneringen til Bulgarien. På en meget vanskelig bane var holdet under pres fra start.

Efter en start, hvor Bulgarien pressede de unge danske drenge, kom det danske U/19-landshold i front efter 11 minutter, da Gustav Marcussen scorede efter flot at have spillet Jacob Johansson fri – målmanden klarede hans forsøg, men bolden sprang ud igen og den blev så kanoneret i nettet.  Det betød, at man fik sat spillet bedre og fik også skabt et par gode muligheder. Så kom et indlæg fra venstre side efter 21 minutter og bolden blev headet ind til udligning. Kampen bølgede frem og tilbage og grundet de vanskelige forhold var det svært at få spillet til at hænge rigtigt sammen.

Anden halvleg startede fint for Danmark. Og der var gode muligheder, men ind ville bolden ikke.
Og en enkelt misforståelse mellem to spillere betød, at holdet ikke fik clearet bolden ordentligt væk og så kunne Bulgarien bringe sig foran 2-1. Danmark pressede på og det betød bulgarske omstillinger, som også resulterede i en scoring efter 81 minutter. Danmark tabte dermed.

Men kan heldigvis selv afgøre skæbnen på tirsdag kl. 14:00 på Beroe Stadion i Stara Zagora.

In this article