Tre ud af fire mål i FCM’s 4-1 sejr over Esbjerg i Reserveligaen tirsdag blev scoret af U/19-spillere.
FCM’s reserver lavede noget af et comeback, da de tirsdag slog Esbjerg fB i Reserveligaen. FCM fik et godt tag på kampen fra start, hvilket resulterede i et mål efter blot ni minutters spil. Det var 97’eren Jákup Thomsen, som scorede målet.
Den føring holdt dog ikke særlig lang tid før Esbjerg fik udlignet til 1-1 efter 12 minutters spil. FCM begyndte at tabe bolden, hvilket gav omstillinger til Esbjerg, og 20 minutter senere kunne FCM så se bolden gå i eget net endnu engang, og så var Esbjerg foran med 1-2, som også var pausestillingen.
Efter kampen hev FCM noget af et comeback ud af ærmet. Godt ti minutter inde i anden halvleg var Jákup Thomsen igen på pletten og udlignede til 2-2. Kun tre minutter efter scorede FCM igen. Denne gang var det Marco Larsen, som skød bolden ind på oplæg af U/19-spilleren Zackarias Faour, som FCM har lejet i Manchester City. Og så var ”ulvene” igen i front.
Med godt 20 minutter tilbage scorede FCM deres og kampens sidste mål. Denne gang var Faour ikke i oplæggerens rolle, men derimod var det ham, som sendte bolden i nettet. 4-2 til midtjyderne.
Den føring holdt helt til dommerens slutfløjt. Med sejren har de sikret sig en top-2 plads, hvilket giver anledning til mesterskabsslutspillet.