Udland R12, Bundgyser med danskere blev til målorgie

Der er masser af dansk talent i udlandet – men hvordan går det de unge håbefulde spillere? Det samler D’BOLD op på hver torsdag. Tilbage efter landsholdspausen kigger vi på dansk opgør i det engelske, niende point i streg og hollandsk indskiftning

Leicester City U/23 5 – 0 Derby County U/23
1-0: Farrend Rawson (selvmål)
2-0: Harvey Barnes
3-0: Bartosz Kaputska
4-0: Layton Ndukwu
5-0: Harvey Barnes

I bunden af ungdommens svar på Premier League var der danskeropgør, da Daniel Iversen (7/0) startede i buret for Leicester City U/23 mens Emil Riis Jakobsen (8/0) var på bænken for Derby County U/23. Efter en hurtig start, hvor Farrend Rawson (7/1) scorede selvmål efter kun elleve minutter skete der ikke yderligere i første halvleg. I anden halvleg tog fanden derimod ved hjemmeholdet. Da halvlegen kun var fem minutter gammel kom de blå-blusede yderligere foran og mindre end tyve minutter scorede de de sidste tre mål. Med tyve minutter igen om Emil Riis Jakobsen ind, men kunne desværre ikke gøre det store ved et storspillende hjemmehold. Anderledes god dag havde Daniel Iversen, da han kun skulle tage sig af et enkelt skud på mål.

Med sejren bevæger Iversen og resten af tropperne sig godt væk fra bunden af rækken, mens Jakobsen og de andre væddere fortsat er blandt de dårligste hold i ligaen.

Schwarz-Weiss Rehden 1 – 3 St. Pauli II
0-1: Richard Neudecker
1-1: Kreimir Matovina
1-2: Lennart Kessner
1-3: Sirlord Conteh

Forrige lørdag fortsatte andetholdet fra kultklubben St. Pauli en imponerende stime, da de for niende kamp i træk gik fra banen som ubesejret. Danske Jacob Rasmussen (15/0) spillede selvfølgelig endnu en gang hele kampen, og sammen med resten af holdet tog han en vigtig sejr. I en yderst tæt Regionalliga Nord – svarende til Danmarksserien – er St. Pauli II på en ellevte plads nu kun fem point fra top tre. Udeholdet derimod mistede muligheden for at rykke fra nedrykningspladserne.

Utrecht II 2 – 2 Ajax Amsterdam II
1-0: Gyrano Kerk
1-1: Anwar El-Ghazi
2-1: Kristoffer Peterson
2-2: Anwar El-Ghazi

Mandag var Markus Bay for første gang i tre uger på banen og fik de sidste tyve minutter, da Ajax Amsterdams reservehold på udebane spillede uafgjort med bundholdet Utrecht II. Desværre nåede det danske talent ikke at gøre en kampafgørende forskel, da de mål, der den dag skulle scores, var blevet scoret. Således stod den allerede 2-1 ved pausefløjt, og selvom Ajax-træner Keizer formentlig håbede på, at Bay ville hente de sidste to point blev resultatet ikke forbedret efter dansk indblanding.

In this article