Mandag aften slog FC Midtjylland OB med 1-0. Målet blev scoret af bare 19-årige Rasmus Nissen. Det var Nissens første mål i denne sæson.
Rasmus Nissen fik sit store gennembrud for FC Midtjylland i sidste sæson. Han nåede også at score ét enkelt mål i sidste sæson, da han scorede til 2-1 mod Hobro. Et virkelig flot mål, der gik ind ved hjælp af overliggeren, fra en spids vinkel.
Rasmus Nissen har dog ikke scoret siden – indtil mandag aften. Hans Midtjylland-mandskab skulle på hjemmebane møde OB, som runden før havde vundet over Brøndby. Der var lagt op til en tæt kamp, men med FCM som klare favoritter. Det var også tydeligt at se niveauforskellen i starten af kampen. OB tabte alle dueller, og de blev spillet ud af banen.
Der gik heller ikke længe, før Midtjylland kom foran. Jens Jakob Thomasen tabte bolden på et dumt sted til store Onuachu. Onuachu driblede ind i feltet forbi et par sløje OB-forsvarsspillere. Til sidst endte bolden hos Rasmus Nissen, som nemt kunne prikke den ind. Resten af 1. halvleg fortsatte med FCM-dominans.
2. halvleg blev fuldstændig anderledes. OB kom meget bedre med, og det lignede ikke, at Rasmus Nissen kunne blive ved med at være eneste målscorer. OB misbrugte dog alle sine chancer, og derfor endte kampen 1-0 til Nissen og co.
Mikkel Duelund og Mads Døhr Thychosen kom også ind og fik spilletid. Det var Thychosens tredje indskiftning i denne sæson. Duelund har startet inde i ti kampe og blevet skiftet ind i fem. OB havde ingen U/20-spillere med.
Se her Rasmus Nissen fortælle om at blive matchvinder til FCMs hjemmeside: