Danskere på liste over verdens største talenter

Unge Kasper Dolberg er med på ‘In bed with Maradonas’ top 100-liste over verdens største fodboldtalenter under 22 år. Danske Marcus Ingvartsen og Andrew Hjulsager figurerer også på listen.

Hvert år kårer det internationale fodboldmedie med det sjove navn ‘In bed with Maradona’ verdens 100 største talenter. Sidste år var de to danske talenter Andreas Christensen og Mikkel Duelund med. Ingen af disse to er dog med på dette års liste.

Det er der så tre andre danskere, som er. Det drejer sig om FC Nordsjællands målfarlige angriber Marcus Ingvartsen, Brøndbys formstærke midtbanespiller Andrew Hjulsager og Danmarks mest hypede angriber Kasper Dolberg.

Listen er lavet på baggrund af samtaler med forskellige fodboldkyndige personer som fx trænere, talentspejdere, journalister, fans og fodboldspillere. Der figurerer rigtig mange store navne på listen, blandt andet Dele Alli, Ousmane Dembele, Joshua Kimmich, Julian Weigl, Gianluigi Donnarumma og mange flere.

Listen kan ses her.

In this article