FC Barcelona har meldt sig til et ungdomstævne i Danmark

Cataloniens stolthed FC Barcelona deltager til næste år i Crowne Plaza Elite Cup 2017.

En af verdens største, populæreste og mest vindende klubber, stiller for første gang op til et ungdomsstævne i lille Danmark.

Det er Crowne Plaza Elite Cup meget stolte over at kunne fortælle.

– Vi er ubeskriveligt stolte af at kunne præsentere FC Barcelona, og deres deltagelse understreger det meget høje niveau som Crowne Plaza Elite Cup har.

I U15 rækken for spillere født efter 1.januar 2003 har vi fornøjelsen af at kunne sætte FC Barcelona på deltagerlisten i Crowne Plaza Elite Cup 2017, skriver de på deres egen hjemmeside på Facebook.

De er også godt selv klar over, at det er et højt niveau de har med at gøre.

– Vi er på det absolut højeste niveau i fodboldens verden med deltagelse af FC Barcelona og vi er i Kastrup Boldklub meget beærede over at kunne præsentere så stor en klub på vores baner.

FC Barcelona er i top 3 i verden over de mest værdifulde klubber og er verdens næst rigeste klub målt på omsætning, fortsætter de.

FC Barcelona er grundlagt i 1899, og de har altid spillet i den bedste liga i Spanien. De har på seniorplan vundet Champions League fem gange, og det spanske mesterskab hele 24 gange, plus pokalturneringer 28 gange.

Det er ikke kun på tilskuerpladserne folk følger dem. På de sociale medier er det den mest populære klub i verden. De har hele 95 millioner følgere på Facebook.

Klubbens motto er ”mes que un club”, der betyder ”mere end en klub”. For mange FCB fans betyder klubben mere end noget andet i livet.

Mange af de helt store danske fodboldspillere, har spillet i FC Barcelona. Bl.a. har Allan Simonsen spillet der i årene 1979-1983 og Michael Laudrup fra 1989-1994. Nogle af de største fodboldspillere har også spillet der som fx; Johan Cruyff, Diego Maradona, Romario, Rivaldo, Ronaldinho, Xavi, Iniesta, Neymar, Luis Suarez og Lionel Messi.

Crowne Plaza Elite Cup er meget spændte på om de unge spillere fra FC Barcelona, kan leve op til de høje forventninger.

– Vi er meget spændte på, om de unge spillere fra FC Barcelona kan leve op til forventningerne, og måske nogle af dem en dag kan blive lige så berømte som de nævnte spillere, fortæller de på deres Facebook.

In this article