FC Sydvest 05 indgår aftale med ny talentchef

For at øge kvaliteten af spillere i det Sydvestjyske har FC Sydvest 05 valgt at forfremme klubbens U-19 træner, Jan Niño Jørgensen, til talentchef. Jan Niño Jørgensen fortsætter dog i stillingen som U-19 træner samtidig med, at han skal til at have det overordnede ansvar for klubbens ungdomshold.

Forfremmelsen skyldes muligvis Jan Niño Jørgensens succes med klubbens U-19 hold. Siden sommeren 2016, hvor Jan Niño Jørgensen blev ansat i klubben, har han formået at føre klubbens U-19 hold til to oprykninger, hvilket må siges at være imponerende. Jan Niño Jørgensen ser frem til erhvervet som talentchef i klubben, og udtaler følgende til klubbens hjemmeside.

– Jeg har fået et godt indtryk af klubben og ikke mindst af de muligheder der findes i FC Sydvest, og jeg ser frem til at være en del af den udvikling

I Jan Niño Jørgensen får FC Sydvest 05 en træner med erfaring. Han besidder UEFA’s A-træner licens, og har tidligere AGF, Ikast FS og FC Midtjylland. Derudover er han uddannet skolelærer og arbejder på sportsefterskolen SINE. Aftalen mellem FC Sydvest 05 og Jan Niño Jørgensen løber frem til udgangen af første halvår 2017 og med mulighed for efterfølgende forlængelse. Til klubbens hjemmeside understreger Jan Niño Jørgensen, at han i fællesskab ønsker at forbedre talentudviklingen i FC Sydvest 05

– Mit fokus vil være på at skabe bedre rammer for ungdomsfodbolden i FC Sydvest 05 regi, men det skal foregå i fællesskab – ikke som individuelle trænere

Med den nye talentchef forøger FC Sydvest 05 klubbens fokus på talentudviklingen, og det bliver spændende at følge, om det kommer til at bære frugt.

In this article