FCM sender Brøndby længere væk fra 1. pladsen i U/17 Ligaen

FCM fik tre overraskende point i Brøndby lørdag i U/17 Ligaen. Resultatet sender Brøndby længere væk fra FC København på 1. pladsen.

U17: Brøndby IF 1-3 FC Midtjylland
0-1: https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Tengstedt (36)
1-1: Magnus Warming (52)
1-2: Mikkel Christiansen (76)
1-3: Nicolaj Jørgensen (80)

FC Midtjyllands U/17-mandskab har langt fra haft den sæson, som de havde håbet på. Det var heller ikke blevet til en sejr i de sidste fire kampe for de unge ulve. Brøndby har derimod haft en god sæson, og de ligger solidt på andenpladsen.

Grundet FCMs dårlige form havde træner, Svend Graversen, hentet nye spillere op på holdet til den svære udekamp. Fra 2. divisionsholdet havde han taget August Overbye og Nicolaj Jørgensen, og fra U/15 havde han taget Tobias Damtoft og Jens Emil Fjendsbo. De nye spillere viste sig at være til stor hjælp.

Kampen startede med, at Brøndby sad på bolden. Brøndby var dog aldrig rigtig tæt på at score, undtagen i en situation hvor FCM-forsvaret var nødsaget til at cleare bolden på deres egen mållinje. Ellers var ingen af holdene sådan rigtig farlige. Lige før pausen kom kampens første mål. Jonathan Dahl Bagger blev fældet i feltet, og https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Tengstedt scorede på straffesparket. Brøndby pressede en del på efter målet, men FCM var foran 1-0 ved pausen.

Anden halvleg forløb lidt på samme måde. FCM-spillerne blev dog efterhånden trætte, og Brøndby pressede mere og mere på. I det 52. minut kom udligningen fra Brøndby, lige efter FCM havde brændt en friløber. Magnus Warming stod for scoringen.

I det 70. minut dummede Brøndby sig. Nicolas Langberg Dyhr kom igennem Brøndbys forsvar, og derfor så Anton Hendriksen sig nødsaget til at nedlægge ham. Det gav Anton Hendriksen et rødt kort. Efter det røde kort fik FCM scoret til både 2-1 og 3-1. Mikkel Christiansen og Nicolaj Jørgensen stod for målene.

Brøndby er nu fem point fra FCK på 1. pladsen. FCM har kun fået skrabet 16 point sammen i 11 kampe. Derfor ligger midtjyderne nr. 8. De kan dog glæde sig over, at de har et par kampe i underskud. Midtjyderne går nu også helt sikkert ind til forårssæsonen med bedre tro på egne evner efter den flotte udebanesejr i Brøndby. Det var sidste kamp i efterårssæsonen for begge klubber.

 

In this article