FC Nordsjælland er fra den 16. til den 18. december vært for en turnering for seks klubber, både udenlandske og danske. Der er tre danske, plus Manchester City, Malmö FF og tyrkiske Altinordu FK.
Fra fredag til søndag vil der være fuld knald på i Right to Dream Parken, hvor FCN holder en stor international turnering for U/14 hold. De skal alle spille mod hinanden i løbet af de tre dage, det vil sige i alt 15 kampe.
Fra udlandet er det Manchester City, Malmö FF og Altinordu FK, der kommer på besøg. De danske klubber, udover hjemmeholdet FCN/Farum BK, er Brøndby IF og Lyngby BK. Det er derfor et meget stærk selskab, hvilket kun kan føre til nogle spændende kampe.
Alle kampene skal spillet i Right to Dream Parken.
Kampprogrammet for FCN/Farum BK ser sådan her ud:
Fredag 16/12 kl.18:00 FCN/Farum BK-Lyngby BK
Lørdag 17/12 kl.10:15 FCN/Farum BK-Brøndby IF
Lørdag 17/12 kl.14:00 FCN/Farum BK-Altinordu FK
Lørdag 17/12 kl.17:45 FCN/Farum BK-Manchester City
Søndag 18/12 kl.11:30 FCN/Farum BK-Malmø FF