Ausburgs Lasse Jürgensen har ikke længere lyst til at stå til rådighed for de danske ungdomslandshold, han vil i stedet satse på sin karriere i Tyskland.
Til daglig spiller 18-årige Lasse Jürgensen i Bundesliga-klubben Ausburg på deres U/19 hold, hvor midterforsvareren er anfører.
Lasse Jürgensen har en dansk far og tysk mor, han har tidligere spillet fire ungdomslandskampe for Danmark, men det bliver heller ikke til flere for hans vedkommende.
Den unge anføres far, Andy Jürgensen, har nu bekræftet overfor BT, at man har givet DBU besked om beslutningen. Han begrunder det med, at DBU og U/19-landstræner Henrik Clausen ikke har vist nok interesse for Lasse.
Andy Jürgensen har udtalt sig til BT om, at de endda har sendt landstræneren videoer af Lasses kampe.
– Henrik Clausen har fået video af Lasses kampe på mobiltelefon, men han er aldrig vendt tilbage med feedback eller noget, fortæller han til BT.
DBU’s talentudviklingschef Flemming Berg har forklaret til BT, at man synes der er andre der har gjort det bedre end Lasse Jürgensen.
-Vi udtager spillere til U-landsholdene i Danmark ud fra spillerens individuelle kvaliteter og specielt i forhold til potentialet til, at de kan blive kommende A-landsholdsspillere. I tilfældet med Lasse Jürgensen er det blevet vurderet fra vores U-landstrænere, at Lasse ikke har været dygtig nok i sit spil det seneste halvandet år, fortæller Flemming Berg til BT.
Lasse Jürgensen er altid med fra start, og er rost mange gange af hans nuværende træner Alexander Frankenberg.
Ausburg ligger lige nu på 1. pladsen i tabellen.