SL-debut til Andreas Poulsen og Mikael Andersson i Silkeborg

Med to mål sørgede Nicklas Helenius dog for at de to unge FCM-spillere ikke fik point i deres Superliga-debut for ulvene.

Alka Superliga: Silkeborg IF 2-1 FC Midtjylland
1-0 Nicklas Helenius (57)
2-0 Nicklas Helenius, straffe (63)
2-1 Paul Onuachu (74)

Der var ligefrem tale om et virvar af unge spillere i aktion, da FC Midtjylland torsdag aften gæstede Silkeborg IF i Alka Superligaen.

FC Midtjylland havde blot 17-årige Andreas Poulsen med på venstreback, Rasmus Nissen tog sig som vanligt af højrebacken, mens Mikkel Duelund også var tilgodeset til en plads i midtjydernes startopstilling. Også Silkeborg kunne lege med, eftersom Sammy Skytte fik sin startdebut for hjemmeholdet.

17-årige Andreas Poulsen leverede en fremragende indsats fra sin venstreback, hvor især første halvleg var god, mens anden halvleg blændede mindre igennem. Også Rasmus Nissen leverede en god fight i den anden forsvarsside, mens Mikkel Duelund var en habil kreativ kræft for midtjyderne.

I det 79. minut af kampen skiftede FC Midtjylland tilmed 18-årige Mikael Andersson ind til sin Superliga-debut. Andersson havde et enkelt skud på mål, og gjorde hvad han kunne for at få vendt stillingen i kampens slutfase.

Det endte dog med et nederlag til alle de unge FCM-spillere. Silkeborgs Sammy Skytte spillede desuden alle 90 minutter i kampen, og modtog tilmed et gult kort.

In this article