Smukt Mølvadgaard-mål i Randers Freja U/19-sejr

Angriberen Marcus Mølvadgaard var hovedpersonen, da det blev til en sidste sejr i kalenderåret 2016 for Randers Freja i U/19 Ligaen.

U/19: Randers Freja 2-0 Lyngby BK
1-0 Nicklas Antonsen (8)
2-0 Marcus Mølvadgaard (48)

Randers Freja har haft et efterår, der er gået over al forventning, efter at holdet i sidste sæson indtog en relativ klar sidsteplads i U/19 Ligaen. Randrusianerne har i dette efterår kæmpet med i subtoppen i Ligaen, og i lørdagens opgør mod Lyngby havde Freja også godt styr på sagerne.

Efter bare otte minutter kom hjemmeholdet foran. Mathias Ibsen i højresiden fandt Nicklas Antonsen på midten. Antonsen kunne ubesværet gøre det til 1-0.

Lyngby havde lidt at byde ind med, men det var klart Randers Freja, der var i kontrol med kampen. Derfor var det heller ikke ufortjent at kronjyderne kort inde i anden halvleg kunne bringe sig foran med 2-0. https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Lykke blev sendt i dybden i højresiden, og fra en position fra kanten af feltet fandt han Marcus Mølvadgaard på midten. Angriberen timede sit løb helt perfekt, og leverede en smuk afslutning med foden bagom støttebenet.

Mølvadgaard blev dog også en slags skurk for Randers Freja, eftersom han blot få minutter efter sin scoring modtog et direkte rødt kort. Derfor måtte hjemmeholdets defensiv på lidt overarbejde i den resterende del af kampen.

Føringen på 2-0 holdt dog hele vejen hjem for Randers Freja, der går på vinterpause på en fjerdeplads, mens Lyngby kan finde sig selv på sjettepladsen efter sæsonens første halvdel.

In this article