Bajram Fetai ansat som ny akademitræner i FC Nordsjælland

31-årige Bajram Fetai har lagt støvlerne på hylden, og skal i fremtiden agere som akademitræner for sin tidligere klub, FC Nordsjælland.

Bajram Fetai ophævede i efteråret kontrakten med Roskilde for at søge videre i karrieren, men efter at have holdt formen ved lige hos sin tidligere arbejdsgiver, FC Nordsjælland, er han nu kommet på andre tanker.

Den tidligere angriber skal være akademitræner i FCN.

– Det er én af vores egne, som kommer hjem. Bajram har altid vist et stort hjerte for FC Nordsjælland, og vi har holdt kontakten ved lige, siden han forlod os tilbage i 2011 med tanke på en rolle i FCN, når han stoppede sin spiller-karriere. Bajram vil blive tilknyttet akademiet og skal her uddanne og dygtiggøre sig som træner både med holdtræningen og individuel træning, udtaler klubbens akadimi-sportschef, Jan Laursen,og fortsætter:
– Bajram har en stor indsigt i spillet efter hans lange karriere, og han har samtidig et naturligt talent for at lære fra sig grundet sine stærke sociale kompetencer. Hans baggrund giver ham samtidig en stor forståelse for andre kulturer end den danske, og det er noget, som vi kommer til at nyde godt af i fremtiden, afslutter Jan Laursen, til fcn.dk.

Feati kommer udover sin trænerolle til at fungere som ‘integrator’ i FC Nordsjælland.

In this article