Christian Tue Jensen forlænger med FCM

Den 16-årige FC Midtjyllandspiller Christian Tue Jensen har forlænget sin kontrakt med klubben og rykker samtidig op fra U16 holdet til U19 holdet. En aftale som både Christian og FC Midtjyllands akademichef  Flemming Broe er godt tilfreds med:

Han er en af de dygtigste spillere i sin årgang på nationalt niveau, og han har præsteret på landsholdet. Nu får han en udfordring her i klubben ved at blive rykket op, siger Flemming Broe til klubbens egen hjemmeside.

Det kræver, at jeg viser mig frem til hver træning. På U17-holdet var jeg sikker på at være med i kamp hver weekend, og nu skal jeg kæmpe for en plads. Det bliver en stor omvæltning, siger Christian Tue også til fcm.dk

Det unge talent har været i FC Midtjylland siden han spillede U14, så det glæder narturligvis også hans træner Svend Graversen:

Det er en meget dygtig boks-til-boks spiller, der har enormt gode kompetencer i den offensive del. Han har potentiale til at blive en farlig midtbanespiller, der scorer mål, siger U17-træner Svend Graversen til fcm.dk

Christian Tue Jensen bliver 17 år den 9. marts

 

In this article