Dansk talent forsøger at komme ovenpå efter lang skadespause

Den 19-årige Markus Bay tog i 2013 springet fra Brøndby IF til Ajax Amsterdam, men de første par år har ikke været sjove for den tidligere Brøndby-spiller. Nu er Markus begyndt at se positivt på tilværelsen, da han endelig er kommet tilbage efter halvandet års skadespause.

Det unge midtbanetalent forlængede i sommers sin kontrakt med den hollandske storklub, men efter skadespausen har han haft svært ved at få spilletid på Ajax Jong. Det var dog ikke helt uden overvejelser, at den 19-årige midtbanespiller satte sin underskrift på en ny kontrakt, da han flere gange heller vil hjem til Danmark.

– Det må jeg indrømme, jeg har tænkt på masser af gange, men det var mest af alt, da jeg var skadet, hvor man af og til tænkte ‘nu kan jeg ikke mere, jeg gider ikke mere’. Man overvejer jo, om det er det værd. Men det er dér, man finder ud af, om man virkelig vil det. Man kommer tilbage stærkere, især mentalt, udtaler Markus Bay til bold.dk.

Bay har indtil videre spillet syv kampe i denne sæson for Ajax Jong, dog har alle optrædender været som indskifter. Det var meget frustrerende for unge Bay at løbe ind i en skade, da han følte hans medspillere overhalede ham på flere punkter.

Selvom han har været skadet i store dele af tiden i Ajax, så er han dog stadig utrolig glad og stolt over, at man i Ajax gerne ville forlænge kontrakten i sommer.

– Det giver selvfølgelig et kæmpe selvtillidsboost, at de stadig tror på mig, når de kun har set mig i samlet otte måneder i de første to år, jeg var der. Det hjælper meget efter en hård tid, at jeg kan få lov at vise, hvad jeg kan, forklarer han.

Det er dog også blevet væsentligt sværere at få spilletid for Ajax Jong, da førsteholdstruppen er rigtig bred, og de spillere som ikke er med for førsteholdet, de kommer måske så og snupper Bays plads i startopstillingen.

In this article