Dansk U/17-triumf mod Cypern

Det danske U/17-landshold vandt tidligere i dag sikkert med 3-0 over Cypern i en træningskamp på Cypern. Nikolai Baden Frederiksen nettede to gange.

Herunder ses Danmark U/17s startopstilling til kampen 13.30 tidligere i dag mod Cypern. Opstillingen er præget af stjernerne hjemme fra U/17 Ligaen.

Danmark U/17 line-up mod Cypern
Danmark U/17 line-up mod Cypern.

Danmark U/17 startede stærkt ud i træningskampen mod Cypern. De sad fuldstændig på bolden, og cyprioterne havde ingenting at skulle have sagt. Efter 22 minutter kom kampens første mål, da FC Nordsjællands Nikolai Baden Frederiksen sparkede bolden fladt ind forbi Cyperns målmand.

Et kvarter senere scorede selvsamme Nikolai Baden endnu engang. Denne gang var det efter en rigtig flot enkeltmandsaktion, hvor han skabte sit eget mål. Pausestillingen var 2-0 til Danmark.

I det 55. minut lavede danskerne en større omgang udskiftninger. Ind kom Patrick Egelund, Peter Bjur og Lucas Møller Jensen. Ud gik dobbelt målscorer Nikolai Baden Frederiksen, Victor Jensen og Peter Clement.

Det skulle hurtigt vise sig at være en god indskiftning med specielt én af dem, for allerede seks minutter senere scorede indskiftede Lucas Møller Jensen fra OB. Resten af kampen gik på at lave flere udskiftninger, og det dræbte kampen en smule.

Slutresultatet blev derfor 3-0, hvilket danskerne kan være stærkt tilfredse med.

In this article