Efterskoledrenge med succes både i klub og på landshold

De tre Brøndby IF-spillere, Muamar Brajanac, Mads Hermansen og Magnus Warming, går alle på samme efterskole – nemlig Brøndby Idrætsefterskole. De er alle tre udtaget til hver deres respektive landshold på en kommende træningslejr.

Muamar Brajanac, Mads Hermansen og Magnus Warming har haft meget succes. De har det tilfælles, at de alle går på den samme efterskole, Brøndby Idrætsefterskole, som ikke overraskende har et samarbejde med Brøndby IF.

De tre efterskoleelever er for nyligt blevet udtaget til U/16- og U/17-landsholdens træningslejr på Cypern, som er sat til at foregå fra den 15. januar til den 22. januar. Viceforstander på Brøndby Idrætsefterskole, Martin Lund, udtaler til Brøndbys officielle hjemmeside:

– Det ligger jo i navnet idrætsefterskole, at sporten prioriteres meget højt, og vi tager det som et skulderklap, hvis vi i samarbejde med vores elever, deres forældre og Brøndby IF kan få det til at fungere så godt i det daglige og træne og spille så fokuseret, at man kan blive udtaget til et landshold, samtidig med man passer sin skole.

Brøndbys U/17-mandskab, hvor alle tre herrer er at finde, ligger på en fin andenplads i U/17 Ligaen. De har fem point op til konkurrenterne fra FCK.

In this article