FCN forlænger samarbejdet med chefscout

6w3m14sv

FC Nordsjælland fortsætter samarbejdet med chefscouten for klubbens U/13-mandskab. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

René Klok har gennem de seneste otte år ageret chefscout hos FC Nordsjællands U/13-mandskab, og nu har den populære chefscout udsigt til et endnu længere ophold hos Farum-klubben.

FC Nordsjællands talenttræner Kenneth Rasmussen glæder sig over forlængelsen af samarbejdet med René Klok.

– René har været her i otte år og fra dag ét og frem til nu været en hårdtarbejdende, dedikeret og dygtig medarbejder, som det også fra den nye ledelses side har været et stort ønske om at fastholde i klubben omkring scouting, hold- og specifiktræning, siger Kenneth Rasmussen til klubbens hjemmeside.

Allerede i næste uge får René Klok endnu en stor opgave, når han drager til Ghana for at besøge Right To Dream akademiet, hvor han skal se, hvordan scouting foregår i Ghana samt landets nabolande.

In this article