Kai Thor Cup: De tre sidste gruppekampe

D’ BOLD var tilstede til Kai Thor Cup 2017 i Odense, og vi giver dig her et overblik over de sidste tre gruppespilskampe, som er blevet spillet ved U/19-turneringen.

Fredagens fjerde kamp til U/19-turneringen, Kai Thor Cup, var tyske Hamborgs første kamp. Og deres modstander var engelske Brentford. Og det skulle vise sig at blive en hård omgang for tyskerne. Brentford fortsatte nemlig deres spil fra kampen mod Esbjerg, men denne gang var de gået et ekstra gear op. Og det var lige, hvad der manglede.

Efter ti minutter bragte det engelske hold sig foran med 1-0, men det betød ikke, at de lettede lidt på gaspedalen. Tvært i mod. Brentford fortsatte med at presse på, og kort før pausen kom de på 2-0.

I anden halvleg var det heller ikke fordi Brentford trykkede på bremsen, men der kom dog ingen mål ud af deres strabadser. Brentford endte derfor med at vinde kampen 2-0.

Dagens andensidste kamp var mellem Brann Bergen og værterne fra OB U/19. OB skulle forsøge at rette op på det nederlag de fik tidligere på dagen til Lech Poznan efter straffesparkskonkurrence, og Brann ville udnytte deres tidligere resultat og gå efter gruppesejren ved at vinde over OB. Og det gjorde de.

De danske drenge kunne ikke stille alt for meget op mod de norske gæster, og endte med at tabe 1-0. Brann kom foran allerede efter otte minutters spil, og den føring holdt altså helt til slut.

Brann tog dermed førstepladsen i gruppe et, mens Lech Poznan blev nummer to og OB måtte nøjes med tredjepladsen efter to nederlag.

Fredagens sidste kamp var mellem Hamborg og Esbjerg. Modsat Hamborgs kamp mod Brentford, var de denne gang i fuld kontrol. Men det havde Brentford også være mod Esbjerg, og alligevel var det danskerne, der endte med at vinde den kamp.

Så heldige var de dog ikke mod deres tyske modstandere. Allerede efter 18 minutter var Hamborg nemlig foran med 2-0 efter komplet dominans på banen lige fra startfløjt. Esbjerg nåede dog at reducere lige inden pausen, da de fik et kontraangreb. Lige da Esbjerg-spilleren med bolden nåede ind i straffesparksfeltet blev han væltet omkuld og fik dømt straffe til sit hold. Det udnyttede det danske hold, og så stod der 2-1 med tre minutter tilbage af første halvleg.

Hamborg fortsatte deres dominans i anden halvleg, men Esbjerg fik alligevel spillet sig til lidt flere chancer end i første halvleg. Det var dog ikke nok til at få udlignet, og tyskerne løb derfor med sejren.

Der er placeringskampe fra søndag formiddag til søndag eftermiddag.

In this article