Overblik: Sådan foregik Kai Thor Cup 2017

I den nu forgangne weekend blev der spiller en U/19-turnering i Odense ved navn Kai Thor Cup. D’ BOLD giver dig her et overblik over, hvordan hele turneringen foregik.

OB var i sidste weekend værter for U/19-turneringen Kai Thor Cup 2017, hvor de havde inviteret danske Esbjerg, polske Lech Poznan, tyske Hamborg, norske Brann Bergen og engelske Brentford til byen for at spille den lille turnering, der varede over en weekend.

De seks hold blev delt op i to grupper, hvor alle skulle møde alle. Altså blev der spillet fire kampe i hver gruppe. Gruppespillet blev afviklet fredag den 20. og viste sig at være ekstremt tæt. OB åbnede ballet mod Lech Poznan og spillede uafgjort i den ordinære spilletid, hvilket betød kampen skulle afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor polakkerne endte med at vinde. Efter det vandt Brann over både OB og Lech Poznan og blev gruppevindere, mens OB måtte tage sidstepladsen, da de ikke vandt en kamp. Esbjerg blev nummer to i deres gruppespil på målscoreren, da alle hold i den gruppe vandt én kamp hver. Brentford endte med den bedste målscorer til 3-2, og dermed tog de førstepladsen og skulle møde Brann i finalen om søndagen, Esbjerg skulle møde Lech Poznan i kampen om tredje- og fjerdepladsen og kampen om femte- og sjettepladsen blev mellem OB og Hamborg. Hamborg som i gruppe B endte på sidstepladsen på grund af den dårligste målscorer af de tre hold på bare 2-3.

Søndagen bød på placeringskampe. De første to hold, der var i spil, var Esbjerg og Lech Poznan. Der var ikke den store forskel niveaumæssigt på de to hold, selvom polakkerne var foran med 3-1, da uret ramte 90 minutter. Esbjerg fik reduceret til 3-2 i tillægstiden. Sejren endte dog hos det polske hold, der altså sluttede turneringen af på tredjepladsen. Den efterfølgende kamp ved Kai Thor Cup var kampen om førstepladsen. Brentford kom foran allerede efter ti minutters spil på et mål af deres danske offensive spiller, Justin Shaibu, men deres bagkæde var ikke så sikker, som den engelske træner nok havde håbet på forud for kampen. I løbet af første halvleg lykkedes det Brann at skrabe to straffespark til sig, desværre for de norske spillere, udnyttede de kun det ene og fik altså kun udlignet til 1-1 og ikke bragt sig foran med 2-1. Det gjorde Brentford derimod lige anden pausen på et oplæg af deres danske forsvarsspiller, Lukas Talbro. I anden halvleg havde Brentford komplet overtag på kampen og fik lukket for kampen med en scoring til 3-1, endnu engang efter oplæg af danske Talbro.

– Det var en hård kamp, Brann spillede godt. Det gav os en god test, og heldigvis kom vi ud af kampen som vindere. Jeg var skuffet over første halvleg, men anden halvleg var mere tilfredsstillende. Vi forsøgte at spille med meget energi, det er sådan vi spiller. Vi vandt på en holdindsats. Vi har nogle talentfulde individuelle spillere, men spillere vinder ikke, det gør hold, og det fortalte jeg også spillerne efter kampen, sagde Brentfords U/19-cheftræner, Kevin O’Connor til OB TV efter kampen.

Søndagens sidste kamp var OB mod Hamborg. Der skete ikke meget før de sidste ti minutter, hvor Hamborg fik scoret til 1-0. Heldigvis for OB udlignede de lige før uret ramte 90 minutter, og de fik også bolden i mål i overtiden, men scoringen blev annulleret på grund af offside. Derfor måtte kampen ud i straffesparkskonkurrence. Og modsat kampen mod Lech Poznan, så var det OB, der endte med at vinde.

– Alle holdene har mødt fodboldhold fra forskellige lande, og vi har alle spillet tre internationale kampe mod modstandere fra tre forskellige lande. I de ni kampe der er afviklet, der har der ikke været en større målforskel end to mål, så det vidner også om, at holdene har stået godt til hinanden, og det mange gange har været marginalerne, der har afgjort det i den sidste ende, siger Kim Engstrøm, OB’s U/19-træner, til klubbens hjemmeside.

In this article