Rasmussen: 2017 skal være mit år

FC Nordsjælland har 19-årige Mathias Rasmussen fra Norge i deres førsteholdstrup. Rasmussen kom til klubben i sommer, og nu er han ved at være godt implementeret på holdet, og føler sig i god form.

Før FC Nordsjælland repræsenterede Mathias Rasmussen norske IK Start, men sommerens transfervindue sidste år gav ham mulighed for nye udfordringer i den danske Superliga, og den chance greb han. Nu har han spillet et halvt år i FCN, og fået fem kampe i benene i Superligaen indtil videre.

Men han ser sig ikke tilbage, men derimod kun fremad. Og 2017 skal være hans år.

– Jeg føler, at det her er et meget vigtigt år for mig. Nu har jeg haft et halvt år til at vænne mig til spillestilen her i FC Nordsjælland. Og jeg synes, det går bedre og bedre hele tiden, så 2017 skal være mit år, lyder det fra Mathias Rasmussen til klubbens hjemmeside.

Lidt småskader og tilvænningsproblemer har præget den unge nordmand, men FC Nordsjællands pre-season har været en god faktor for Rasmussen med de mange træningskampe.

– Jeg har det godt med så mange træningskampe til at bygge musklerne op. Vi træner jo for at spille kampe. Det er altid sjovere at spille kampe, og det giver bedre relationer mellem spillerne, så vi lærer hinandens løbemønstre, siger Rasmussen.

FC Nordsjællands næste træningskamp er torsdag klokken 14:00 mod Esbjerg, hvor 19-årige Mathias Rasmussen er udtaget til FCN’s kamptrup.

In this article