U/16-landsholdet spiller uafgjort mod Cypern

Det danske U/16-landshold spillede tidligere i dag træningskamp på Cypern mod lige netop Cypern. Det blev til en lidt skuffende 0-0’er.

Her nedenunder ses U/16-landsholdets startopstilling. En startopstilling, der hovedsaligt bærer præg af spillere fra U/17 Ligaen.

u16
Danskernes line-up til kampen mod Cypern på Cypern.

Kampen startede meget lige. Holdene skulle lige se hinanden ad. Efter 19 minutter var cyprioterne dog tæt på at score, da de ramte overliggeren efter et flot frispark. Danmark skuffede lidt med hensyn til at skabe chancer. I hele første halvleg formåede de unge danske drenge ikke at kreere én stor chance.

I anden halvleg kom Danmark heldigvis meget bedre med. Allerede efter 43 minutter var Brøndbys Frederik Nørrestrand tæt på at score, men den blev reddet. I det 55. minut kom Mads Larsen ind i stedet for Jeppe Pedersen. Danmark blev ved med at presse på for at score, men kuglen ville ikke ind.

I slutningen af kampen tog den nye landstræner, Michael “Mex” Pedersen, nye kræfter i brug. Nikolas Dyhr, Andreas Pyndt og Gabriel Christensen kom ind i stedet for Oliver Rimmen, Oliver Villadsen og Mads Bidstrup. Udskiftningerne hjalp dog ikke på resultatet, da kampen endte 0-0, hvilket må siges at være en skuffelse for den nye landstræner samt de talentfulde drenge.

In this article