Vejle skriver under med ung surinamer

Vejle Boldklub har netop tilknyttet 18-årige Alvaro Verwey, og han skal prøve kræfter med landets næstbedste række. Alvora er dog ikke et helt nyt ansigt i Vejle, da han trænede med førsteholdet i den sidste del af efteråret. Her har han imponeret med sine tekniske færdigheder så kraftigt, at man har valgt tilknytte den talentfulde suriname

Alvora fulgte i torsdags 18 år, og hans kontrakt med Vejle løber i første omgang til sommer, hvor han skal forsøge at få en startplads, når Vejle Boldklub drager Danmark rundt i håbet om at komme i landets bedste række. Vejles Sports- og akademichef Steen Thychosen udtaler til klubbens hjemmeside:

– Alvaro er en ung spiller, der vil få opstarten med vores A-trup og derigennem skal bevise sit værd. Vi havde lejlighed til at følge ham i vores træning i efteråret og her var den sportslige sektor enige om, at det var en spændende spiller. Alvaro får den kommende halvsæson til at bevise, at han er en spiller for fremtiden. Vi skal også huske, at Alvaro efter danske forhold har halvandet år tilbage som ungdomsspiller, hvorfor han kan gøre sig gældende på U/19-Ligaholdet, siger Steen Thychosen.

Dette er Alvaro Verweys første professionele kontrakt, og samtidigt er det også første gang han får en kontrakt i Europa. Han er selv lykkelig for at få en professionel i kontrakt i Danmark for inden skiftet til Vejle, var han amatørspiller i S.V. Walking Boyz Company i Surinam.

– Det føles fantastisk at have lavet en aftale med Vejle Boldklub i Danmark. Mit kendskab til klubben og fodbold i Danmark var begrænset inden jeg kom, men jeg har fået et godt indtryk af VB og medspillerne af de to omgange, jeg har været her. For en fodboldspiller i Surinam er det fantastisk, at få en kontrakt i Europa, så den mulighed vil jeg gøre alt for at gribe. Jeg er kun 18 år og kan stadig spille på ungdomsholdet, men jeg håber, at jeg kan gøre mig fortjent til at spille på Vejle Stadion, siger Alvaro Verwey til Vejle Boldklubs hjemmeside.

Alvora har kun spillet en enkelt kamp som seniorspiller for S.V. Walking Boyz Company, hvor han også bød ind med en scoring. Alvora er offensivt indstillet, hvilket han også lægger vægt på, da han udtaler sig til klubbens hjemmeside:

– Det er på de offensive positioner på banen, at jeg trives. Som angriber eller kant, men jeg kan også spille på midten. Jeg har en god balance og er teknisk anlagt i mit spil, siger Alvaro Verwey.

 

Top