Vejle-talent: Håber på mere landshold

Vejles 15-årige back Thomas Gundelund håber på mere landsholdsfodbold, efter han for første gang var udtaget til U/16-landsholdet, da de var på træningslejr på Cypern.

I sidste uge var hele tre ungdomslandshold en tur på Cypern, da både U/16-, U/17- og U/19-landsholdet var på træningslejr. På det førstnævnte landshold var Vejle-backen Thomas Gundelund for første gang udtaget,hvilket naturligvis var stort for den unge spiller.

– Det var en rigtig god oplevelse at være med det danske U/16-landshold i en uge. Vi havde temperaturer på 15-16 grader på Cypern og gode træningsfaciliteter, så på den måde var det ideelle forhold. På dag ét på Cypern blev vi indkvarteret og så lidt at byen og området, inden vi trænede om mandagen, sigerThomas Gundelund til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

– Det var helt nyt for mig at være med i landsholdssammenhæng. I efteråret var jeg ikke til samlinger eller til kampe med U/16-landsholdet, så det kom lidt bag på mig, at jeg skulle med. Der var arrangeret to kampe på turen. Først mod Cyperns U/16-landshold og senere mod Nea Salamina, der var et lokalt klubhold. Vi fik at vide, at alle ville komme i kamp, siger han.

Kampen mod Cypern var en officiel kamp for landsholdet, og den kamp vandt U/16-landsholdet med 4-1. Dog måtte Gundelund overvære hele kampen fra bænken, men i den efterfølgende kamp uofficielle kamp mod Nea Salamina fik han så sine rødhvide debut, da han spille hele kampen.

– Det var fedt at spille en kamp med landsholdet. Kampen var fin for mig og holdet. Vi havde bolden i 80 procent af tiden og spillede meget centralt. Jeg havde få aktioner, hvor jeg var ved at lave assist til mål et par gange. Men det var en god start på landsholdet for mig og vi vandt 4-1, siger Gundelund.

Efter træningsturen til Cypern har den unge jyde fået mere blod på tanden efter landsholdsfodbold.

– Nu håber jeg på mere landsholdsfodbold i den kommende tid. Efter et par dages indkøring i træningen, gik det virkelig godt og jeg føler, at jeg kan bidrage med noget. Der er en international turnering for U/16-landsholdet senere på foråret, hvor modstanderne er Brasilien og Marokko. Det er mit mål, at jeg kommer med igen til den tid, siger Thomas Gundelund.

Gundelund og resten af Vejles U/17-mandskab tager hul på forårssæsonen d. 25. februar, hvor de hjemme møder OB.

In this article