Den 7. februar kl. 16 tager FC Midtjyllands U/19-mandskab imod Benficas ditto i UEFA Youth League. Rasmus Nissen, som tidligere har spillet med i turneringen, opfordrer til stor opbakning fra fansene.
Før Rasmus Nissen fik sit gennembrud i Superligaen for FC Midtjylland, var han en af de bærende kræfter på FC Midtjyllands U/19-hold, som forbløffede alle i UEFA Youth League – bedre kendt som ungdommens Champions League.
Det var også første gang, Rasmus Nissen oplevede den store opbakning fra fansene på MCH Arena. Det skete i den vilde 4-4-kamp mod Atletico Madrid. Nu opfordrer Rasmus Nissen alle til at give de nye U/19-drenge en lige så stor opbakning, når de næste onsdag tager imod Benfica.
Videoen med Rasmus Nissen kan ses her via FCM TV: