Lyngbys to ungdomshold godt fra start i det græske

Lyngby-Boldklub-Logo

I disse dage deltager Lyngbys U/17 og U/19-mandskab i en træningslejr, hvor de skal op imod nogle af de bedre U-elitehold i denne uge, og her er danskerne kommet godt fra start.

 Både Lyngbys U/17 og U/19-hold er draget syd på under varmere himmelstrøg, nærmere betegnet Grækenland, hvor begge mandskaber skal op imod gode modstandere.

Første kamp er allerede overstået, og her blev det til et knebent nederlag på 2-1 til Lyngbys U/19-hold, mens U/17 formåede at spille 1-1. Både U/17 og U/19-holdet mødte AEK Athen. Holdets chefscout, Morten Nagel, glæder sig over starten i det græske.

– Indtil videre har det været en rigtig fin tur. Begge hold har trænet to gange og spillet en kamp hver mod AEK Athen. Drengene har fået græs under knopperne og primært arbejdet med et mere aggressivt udtryk i presspillet” siger chefscout Morten Nagel til klubbens hjemmeside.

Lyngbys to ungdomsmandskaber er at finde i det græske indtil weekenden, hvor de drager hjem mod Danmark igen. Før det skal begge hold dog op imod endnu en hård modstander, når Panathinaikos venter. U/17-holdet skal desuden spille endnu en kamp inden returen til Danmark.

In this article