
DBU har nu lanceret en ny international U21-turnering.
Den har fået navnet Baltic Sea Cup, og den får detagelse af klubber fra Danmark, Polen, Sverige og Tyskland.
Turneringen bliver fløjtet op i efteråret 2018, hvor AaB, FCK og OB vil være de danske klubber, der deltager.
“Vi har rigtig gode erfaringer fra de danske hold, der har deltaget i UEFA Youth League og kan se, at det har stor betydning for de enkelte spilleres udvikling i den vigtige transitionsfase,” siger Ole Bjur, der er talentansvarlig i Divisionsforeningen, til DBU’s hjemmeside og tilføjer:
“Den erfaring skal vi udnytte og bygge videre på. Den nye U21-turnering vil kunne skabe endnu flere internationale kampe med noget på spil for vores dygtige unge spillere til gavn for både spillerne, klubberne og landsholdet.”
Turneringen sparkes i gang til september, hvor følgende hold vil deltage: F.C. København, Halmstad, Hertha Berlin, OB, Pogon Stettin, Union Berlin og AaB er deltagerne i turneringen.