Dansk talentmasse lover godt for fremtiden

Foto: shutterstock.com

Danmark er godt repræsenteret af unge fodboldtalenter rundt om i verdens bedste fodboldligaer, og der er god grund til at forvente meget af det danske landshold i årene fremover.

Mange danske talenter spiller til daglig i de helt store ligaer i Europa, og får derfra en masse brugbar erfaring og kampe på øverste niveau, som i fremtiden kan blive guld værd for det danske landshold.

Ung stjerne i Premier League

En Premier League guide er et godt sted at starte, når man skal have et dybdegående indblik i den bedste engelske fodboldrække med henblik på at score kassen på betting. Med en solid baggrundsviden kan man f.eks. smide et par spil afsted på Chelsea, hvor det danske stortalent Andreas ”AC” Christensen spiller i forsvaret.

Karrieren startede i Skjold Birkerød, inden han som ungdomsspiller rykkede til Brøndby. Her gjorde han det så godt, at storklubber som Arsenal og Manchester City forsøgte at lokke ham til England. Chelsea endte dog med at trække det længste strå, og fik kontrakt med årets U17 talent i Danmark i 2012.

AC fik sin Premier League debut i 2015, men blev kort efter udlejet til Borussia Mönchengladbach i den tyske Bundesliga. Han vendte tilbage til Chelsea i 2017, og han har siden spillet over 30 kampe for klubben. Han er desuden fast inventar, når det danske landshold udtages.

Stort talent tager Bundesligaen med storm

En anden af de helt store talenter er den 20 årige Jacob Bruun Larsen. Bruun Larsen har fået en fantastisk start på den nye sæson i Bundesligaen, hvor han sammen med Thomas Delaney spiller i Dortmund.

Det har taget et par år for Bruun Larsen at slå igennem på Dortmunds førstehold. Efter at have gjort det godt på Dortmunds ungdomshold i de seneste år har han nu for alvor fået chancen sammen med alle verdensstjerne.

Jacob Bruun Larsen har spillet ungdomsfodbold i Lyngby, og blev hentet til Dortmund som 16-årig i 2015. Han har spillet på diverse ungdomsland og var med til OL i 2016. Han har endnu ikke fået sin A-landsholdsdebut, men det kan kun være et spørgsmål om tid før han også bryder igennem sammen Schmeichel, Eriksen og de andre stjerne på det voksne landshold.

Spændende spiller i Celta Vigo

I Celta Vigo i Spanien spiller endnu et danske stortalent, nemlig den tidligere FC Nordsjælland spiller Mathias Jensen. Den 22-årige midtbanespiller blev i sommers solgt til Celta Vigo, der også har landsholdspilleren Pione Sisto i truppen.

Mathias Jensen fik en uheldig start i Celta Vigo, da han har været en del skadet. Han fik dog fornylig sin debut i La Liga, og det må forventes, at han snart skifter tilværelsen på U21 landsholdet ud med det rigtige landshold. Talentet er i hvert fald til stedet, og man forstår godt, at Celta Vigo valgte at hente den unge dansker til klubben.

Jensen var fra 2015 en del af førsteholdstruppen i FC Nordsjælland, og var i de følgende sæsoner en bærende kraft på holdet, som kulminerede, da han blev kåret til årets spiller i FC Nordsjælland i sæsonen 2017-18.

In this article