FC København sikrede sig i går aftes videre avancement, efter at de vandt over Celtic samlet med 4-2. Der er netop trukket lod til Europa Leagues ottendedelsfinaler, og her skal løverne møde Istanbul Basaksehir.
FC Københavns spillere sikrede en flot fødselsdagsgave til manager Ståle Solbakken (han fyldte 52 år), da de vandt 3-1 i går aftes over skotske Celtic, hvilket sendte dem videre til Europa Leagues ottendedelsfinaler.
Den næste modstander er Istanbul Basaksehir. Basaksehir avancerede til ottendedelsfinalerne ved at besejre Sporting Lissabon med 4-1 samlet.
De fører desuden den bedste tyrkiske række med 46 point – dog med en enkelt kamp mere spillet end nærmeste efterfølger Trabzonspor på andenpladsen med 45 point.
Ottendedelsfinalerne bliver spillet den 12. og 19. marts.