Den portugisiske stjernespiller, Cristiano Ronaldo, scorede sit mål nummer 760 i karrieren onsdag. Det gør ham til historiens mest scorende.
Juventus vandt Super Cup’en over Napoli onsdag aften med en 2-0-sejr. Den første mål blev sat ind af Cristiano Ronaldo, og det var historisk.
Ronaldo er nemlig nu noteret for 760 scoringer i karrieren, hvilket gør ham til historiens mest scorende fodboldspiller.
Mange medier og statistik-leverandører udråber Ronaldo som ny rekordindehaver, eftersom Josef Bican i 1930’erne, 40’erne og 50’erne scorede 759 mål, men der er ikke enighed om dette faktum hele vejen rundt.
Det internationale fodboldstatistiksite RSSSF har nemlig data, som viser, at Bican er noteret for hele 805 karrieremål.
Forvirringen skal ses i det lys, at Bicans mål for Rapid Wiens reserve- og amatørhold samt en række scoringer i uofficielle landskampe, ikke tælles med alle steder.
Det vil sige, at hvis de fratages, så ender Bicans statistik på 759 mål i 495 kampe, mens Ronaldos rekord lyder på 760 mål i 1040 kampe, skriver BBC Sport.
Den nærmeste efterfølger til Ronaldo, som fortsat er aktiv, er hans evige rival i skikkelse af Lionel Messi, som er 41 scoringer efter Cristiano Ronaldo.
Ronaldos mål fordeler sig således:
Sporting Lissabon – 5 mål
Manchester United – 118 mål
Real Madrid – 450 mål
Juventus – 85 mål
Portugal – 102 mål