Den engelske Tottenham-stjerne Harry Kane er efter sigende på blokken i både Manchester City og Manchester United, og klubben kræver angiveligt ca. 1,28 milliarder kroner for ham.
27-årige Harry Kane har efterhånden længe været en stor stjerne i London-klubben Tottenham, hvor englænderen scorer mål på samlebånd.
I denne sæson har angriberen også tilføjet en del assists til sit spil, og han skulle være på blokken i Premier League-topklubberne Manchester City og Manchester United.
Men bliver der tale om en transfer, vil det ikke blive billigt, hvis man skal lytte til den engelske avis Daily Mails meldinger.
Avisen skriver således, at Tottenham ikke nødvendigvis er afvisende overfor et salg af deres profil, som de dog har sat et tårnhøjt prisskilt på.
Således skulle de kræve minimum 150 millioner pund for angrebsprofilen, hvilket svarer til svimlende ca. 1,28 milliarder danske kroner.
Kane har i denne sæson optrådt 32 gange i alle turneringer for Spurs, hvor det er blevet til 21 scoringer og 14 assists fra angriberen.
Hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2024.