Nicklas Bendtner: Spændende start på trænerkursus

Foto: Shutterstock

Den tidligere danske landsholdsprofil Nicklas Bendtner er begyndt på et trænerkursus, og han fortæller, at det er spændende at være gået i gang. 

33-årige Nicklas Bendtner har ikke spillet fodbold på professionelt plan, siden han tilbage i slutningen af 2019 forlod Superligaen og FC København.

Det har dog ikke taget pippet fra den forhenværende Arsenal- og landsholdsprofil, der ikke har planer om at slippe fodbolden.

Bendtner er således begyndt på et trænerkursus, og den gamle angriber fortæller, at det har været spændende at komme i gang med at uddanne sig til træner.

“Indtil videre er det spændende at være i gang, og jeg kan også allerede mærke fra undervisningen og øvelserne, at jeg har en masse observationer og erfaringer, der kan gøre mig til en træner, som forstår sig på mange aspekter,” udtaler Nicklas Bendtner i et interview med TV 2 Sport.

Bendtner har før luftet sine høje trænerambitioner om at komme til at træne et Superliga-hold, og nu er de første frø på den rejse altså sået.

In this article