Avis: Manchester City vil hente Grealish i rekordhandel

Manchester City er efter sigende parate til at hente Aston Villa-kaptajnen Jack Grealish i en handel, som bliver en ny rekord i Premier League. Det skriver den engelske avis Mirror. 

25-årige Jack Grealish er i øjeblikket med til EM for England, efter den kreative offensivspiller har haft en rigtig stærk sæson som anfører i Aston Villa.

Her har Grealish præsteret så godt, at flere af topklubberne i rækken har fået øjnene op for hans kvaliteter, og han bliver flittigt rygtet til større adresser.

Især klubber som Manchester City og Manchester United bliver nævnt, og nu skriver avisen Mirror, at førstnævnte er klar til at hente englænderen i en stor handel.

Avisen melder, at Pep Guardiola og co. er klar til at lægge mere end 90 millioner pund for Jack Grealish, hvilket svarer til over svimlende ca. 780 millioner kroner.

Kommer det til at ske, ville det overgå den nuværende rekord i Premier League, som Manchester United slog, da de signede franske Paul Pogba tilbage i 2016.

In this article