

Manchester United er fortrøstningsfulde i forhold til at hente den franske Real Madrid-stopper Raphaël Varane, som De Røde Djævle vil byde på i løbet af de næste par dage.
Igennem de seneste par uger har den franske landsholdsspiller Raphaël Varane været rygtet flittigt til Manchester United, og den handel ser ud til at blive en realitet.
I hvert fald melder den anerkendte transferguru Fabrizio Romano, at United er fortrøstningsfulde i forhold til at få gennemført handlen.
Ole Gunnar Solskjær og co. skulle afgive et bud på Real-profilen i løbet af de næste par dage, og Varane kan derfor snart blive United-spiller.
Ifølge mediet Marca er Premier League-storklubben tæt på at nå til enighed med Real om stopperen for en pris, der lyder på i omegnen af 370 millioner kroner.
Alt i alt tyder meldingerne på, at Raphaël Varane inden længe officielt kan kalde sig Manchester United-spiller, selvom formaliteterne stadig mangler.
28-årige Varane har en kontrakt med Real Madrid, som udløber om mindre end et år.