
Manchester United-superstjernen Cristiano Ronaldo gik lørdag over i historien som den mest scorende fodboldspiller nogensinde ifølge FIFA’s officielle opgørelser.
37-årige Cristiano Ronaldo sænkede lørdag Tottenham på Old Trafford, da portugiseren scorede et vitalt hattrick for Manchester United i kampen om Top 4.
Især angriberens anden scoring i opgøret har siden truffet overskrifter, for med mål nummer 806 i karrieren gik Ronaldo over i historien som den mest scorende professionelle spiller nogensinde.
United-stjernen slog således østrigske Josef Biscan, som har haft rekorden siden 1950’erne, og som står noteret for 805 scoringer.
Samtidig har Cristiano Ronaldo nu nettet 96 gange i Premier League efter de tre fuldtræffere mod Tottenham, hvilket bringer ham meget tæt på de prestigefyldte 100 mål.
Ronaldo og resten af Manchester United-mandskabet skal næste gang i aktion på tirsdag, hvor De Røde Djævle tørner sammen med Atletico Madrid i Champions League.
United ligger i skrivende stund på 4. pladsen i Premier League.
Foto: Shutterstock.