Journalist: Barca snupper profil foran Chelsea

FC Barcelona har overhalet Chelsea i jagten på den franske landsholdsspiller Jules Koundé, der ellers var så godt som på plads i London-storklubben.

Igennem længere tid har den 23-årige Sevilla-profil Jules Koundé været rygtet væk fra La Liga-klubben, hvor især Chelsea og FC Barcelona har været nævnt som mulige destinationer.

Og fredag kunne blandt andre transferguruen Fabrizio Romano berette, at Koundé var på plads i Chelsea, men nu er der sket en kovending.

Således skriver den spanske journalist Gerard Romero nu, at Barca og Sevilla lørdag har indgået en aftale om stopperen.

Romero skriver, at handlen er 99% sikker, og at der skal ske en katastrofe, hvis Barca-skiftet ikke bliver en realitet.

Jules Koundé står samlet set noteret for 133 kampe for Sevilla, hvor det er blevet til ni mål og tre assists for midtstopperen, der også kan begå sig som back.

Forsvareren har desuden optrådt 11 gange for Frankrig.

In this article