Medie: Ten Hag har PL-stjerne som førsteprioritet

Manchester United-manager Erik ten Hag har stjerneangriberen Harry Kane øverst på ønskelisten frem mod sommerens transfervindue. Det beretter The Athletic.

Til sommer går Harry Kane ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt med Tottenham, og det har affødt mange spekulationer om hans fremtid.

Den engelske landsholdsanfører er blandt andet blevet kædet sammen med Bayern München, Real Madrid og Manchester United, og sidstnævnte har ham som førsteprioritet.

I hvert fald skriver The Athletic, at Erik ten Hag har Kane øverst på ønskelisten i jagten på en ny angriber.

Den 29-årige englænder bliver dog en dyr herre at hente, at Spurs menes at kræve over 100 millioner pund for at slippe ham.

Det svarer til mere end i omegnen af 849 millioner danske kroner.

Foruden Harry Kane overvejer United også spillere som Victor Osimhen, Randal Kolo Muani og Rasmus Højlund, lyder det.

Manchester United indtager en aktuel 4. plads i Premier League.

In this article