Medie: Engelsk storklub vil byde på Sadio Mané

London-klubben Chelsea vil byde på den tidligere Liverpool-stjerne Sadio Mané, der tørner ud for Bayern München. Det melder mediet Football Insider.

Meget tyder på, at Bayern München og Sadio Mané skilles til sommer, da han ikke for alvor indgår i Thomas Tuchels planer.

Og nu melder Football Insider så, at det er en situation, som Chelsea står klar til at udnytte.

Ifølge mediet er The Blues klar til at afgive et bud på 31-årige Mané til sommer, hvor transfervinduet åbner igen.

Mauricio Pochettino, som angiveligt har indgået en mundtlig aftale med Chelsea, skulle også være indstillet på at hente kantspilleren.

Sadio Mané kan dermed vende retur til Premier League efter blot en enkelt sæson i Bayern München, hvor han har optrådt 36 gange i alle turneringer.

Her har den senegalesiske landsholdsspiller samlet set scoret 12 gange og leveret fem målgivende afleveringer.

Manés kontrakt med Bayern udløber i sommeren 2025.

In this article