Mikkel Kaufmann om tysk skifte: Et kæmpe skridt

Mikkel Kaufmann er netop blevet solgt til Union Berlin i Bundesligaen, og den unge angriber mener, at det er et kæmpe skridt i hans karriere.

Tilbage i januar 2020 købte FC København den unge AaB-angriber Mikkel Kaufmann, men skiftet er aldrig for alvor blevet en succes.

Kaufmann har været sendt på flere lejeophold i tysk fodbold, og nu har han forladt FCK på permanent basis.

Han er således blevet solgt til Union Berlin, der efter en stærk sæson i Bundesligaen skal spille Champions League i den kommende sæson.

Og skiftet glæder da også den 22-årige angriber.

“Skiftet til Union er et kæmpe skridt i min karriere, og jeg er meget glad for at kunne tage det,” udtaler Mikkel Kaufmann til FCK’s hjemmeside og fortsætter:

“I samtalerne med klubben stod det klart, at jeg får chancen for at fortsætte min udvikling som ung spiller her,” lyder det fra talentet.

Kaufmann nåede 38 kampe for FCK’s førstehold.

In this article