Nkunku: Chelsea gjorde meget for at hente mig

Chelsea har netop præsenteret Christopher Nkunku som ny spiller, og der blev ifølge franskmanden gjort meget for at få ham hentet til Stamford Bridge. 

Der har længe været meldinger om, at Christopher Nkunku var på plads i Chelsea, og det skifte er nu blevet officielt.

Den franske offensivspiller skifter således fra RB Leipzig til London-klubben, og han fortæller i forbindelse med annonceringen, at der blev gjort meget for at hente ham.

“Jeg er meget glad for at skifte til Chelsea. Der blev gjort en stor indsats for at få mig til klubben, og jeg ser frem til at møde min nye træner, mine nye holdkammerater og til at vise Chelsea-fansene, hvad jeg kan på banen,” udtaler Nkunku ifølge klubbens hjemmeside.

Den 25-årige offensivspiller nåede samlet set 172 kampe for RB Leipzig, hvor det blev til 50 kasser og 56 assists.

Christopher Nkunku har skrevet under på en seksårig aftale med Chelsea.

In this article