
Aleksandar Mitrovic mener, at der er ligheder mellem saudiarabiske Al Hilal og den spanske storklub Real Madrid. Det siger han til La Gazzetta dello Sport.
For en måneds tid siden tog Aleksandar Mitrovic afsked med Fulham, som han forlod til fordel for Al Hilal i den saudiarabiske liga.
Og ifølge den serbiske landsholdsprofil er der ligheder mellem Real Madrid og netop Al Hilal, som angriber nu tørner ud for.
Det udtaler Mitrovic i et interview med den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
“Jeg er glad for, at jeg omsider er kommet til en topklub. Al Hilal er lidt, som Real Madrid er i europæisk fodbold,” forklarer angriberen og tilføjer:
“Jeg er meget glad og sigter efter at vinde titler her,” lyder det fra 29-årige Aleksandar Mitrovic.
Den tidligere Fulham-profil spiller nu på hold med navne som Neymar, Rúben Neves, Malcom og Kalidou Koulibaly.