![](https://www.dbold.dk/wp/../uploads/Champions-League-fodbold-2-1132x670.jpg)
Verdensstjernen Lionel Messi fortæller, at han ikke har tænkt på Ballon d’Or i lang tid, og at det aldrig har været en prioritet for ham at vinde prisen.
Mandag aften blev det en kendsgerning, at Lionel Messi har vundet Ballon d’Or for 8. gang i sin karriere.
Argentineren vandt prisen foran store navne som Erling Haaland og Kylian Mbappé, men han har ikke skænket Ballon d’Or en tanke.
Det fortalte 36-årige Messi til L’Equipe efter at have fået prisen overrakt.
“Jeg har ikke tænkt på Ballon d’Or i lang tid. Det har aldrig været en prioritet for mig at vinde Ballon d’Or,” sagde Messi og fortsatte:
“Endnu mindre efter alt jeg har opnået i min karriere, så jeg kan sammenligne det med de andre øjeblikke i min karriere,” udtaler Inter Miami-spilleren.
“Jeg tror, det her var min sidste Ballon d’Or, og jeg er glad for at have opnået alt, jeg har gjort, og at jeg er den eneste, der har vundet den otte gange,” lyder det fra Lionel Messi.
Messi har kontrakt med Inter Miami frem til udgangen af 2025.