Elias Achouri var ikke tilfreds med at blive skiftet ud i FC Københavns kamp mod Randers FC, men det handlede om ham selv og ikke udskiftningen.
Det vakte ikke tilfredshed hos Elias Achouri, da han blev skiftet ud i slutminutterne i FC Københavns 4-2-sejr over Randers FC i weekenden.
Kantspilleren fik et gult kort for at sparke til en vandflaske, men hans frustrationer handlede ikke det at blive skiftet ud.
Achouri forklarer således, at det i stedet handlede om ham selv.
“Det handlede ikke om, at jeg blev skiftet ud. Jeg var vred på mig selv, fordi jeg i mange kampe har misset nogle store og nemme chancer,” siger offensivspilleren til bold.dk og fortsætter:
“Med den kvalitet jeg har, skal jeg putte bolden i kassen, men jeg har forspildt en del chancer, så derfor var jeg sur. Det var en skidt reaktion, men det er, hvad der kan ske som menneske,” udtaler Elias Achouri.
Tuneseren blev hentet til FCK fra Viborg FF i sommer.